Barndommens ulidelige ansvar

De fleste voksne børn af alkoholikere, og især de, som ofte påtog sig helterollen*, bærer en meget stærk tilskyndelse til at redde og hjælpe alle andre i alle mulige og umulige situationer. Efter en lang arbejdsdag, går der måske et splitsekund, fra du er kommet indenfor døren til dit eget hjem, til at du kan blive opfyldt af en følelse af, at du burde gøre noget mere. Du giver aldrig dig selv lov til at slappe af. Denne indre ansvarsfulde stemme er sikkert meget gammel. Den har styret dig i mange, mange år.

Da du var barn, havde du måske et alt for stort ansvar at være forældre for dine søskende og for dine egne forældre. Det har aldrig været ok eller meningen, at du skulle bære det ansvar. Men der har ikke været andre muligheder. Du pådrog dig det ansvar, for at du og din familie kunne overleve.

Måske har du aldrig fået at vide, at det ikke er eller har været dit reelle ansvar. Det fortæller jeg dig nu, at det ikke er. Det er ikke dit ansvar. Du må gerne give slip nu. 

Grænser: dit ansvar, andres ansvar

Det kan være en lang proces at holde op med at redde alle andre mennesker. Processen starter med en erkendelse af, hvor dybt det ligger i dig, at du BØR gøre alt muligt for andre, og hvor sandt det umiddelbart føles. Du kender ikke til sunde grænser for, hvor dit ansvar ligger og hvor andres ansvar ligger. Det skyldes, at dine egne grænser blev udvisket gennem din opvækst. Der har aldrig været ansvarlige voksne, der kunne lære dig om et rimelige ansvar og sunde grænser. Uden kontakt til dine grænser er det svært for dig at vide og mærke, hvornår noget er på sin plads og hvornår noget er for meget.

Du kan starte med at komme mere i kontakt med din sorg, din vrede og din træthed. De følelser og tanker er et sted i dig. Du kommer sikkert i kontakt med de følelser, når alting i lang tid har været for meget. Det er dine egne oprigtige følelser. Sorg, uretfærdighed, savn og længsel efter omsorg fra andre. Måske er det kun dig selv, der mærker de følelser. Måske kender dine allernærmeste ikke engang til dine inderste følelser, fordi du ikke tror, at det er ok at være sådan. Du tror, at du skal kunne bære det hele og holde til alting. At du nok ikke er ok og elskelig, når du har fået nok af alle andres behov og problemer.

Alle dine følelser er helt ok

Det er dine følelser og de er helt reelle! Og nu skal du prøve at lade dem vokse i dig.

Det er sundt og nødvendigt at have grænser. Det er sundt, at du øver dig i at sidde på dine hænder, når du er sammen med andre. Du behøver ikke tage ansvar. Det er sundt for dig at lære, at andre mennesker godt kan finde ud af ting selv, uden at du tager over.

Skyldfølelsen og Burde-følelsen og den dårlige samvittighed har styret dig og sat dig selv og dine egne behov bagerst i køen.

Ved at træne selvomsorg og alenetid (se blogindlæg om alenetid), så vil ”de stemmer” komme frem og være meget påtrængende. Lad dem det. Du kan forvente at du vil føle skam og skyld og dårlig samvittighed, når du bryder ud af dit gamle, uhensigtsmæssige mønster. Følelserne af skyld og dårlig samvittighed vil blande sig i din oplevelse i starten. Undlad at handle på dem. Efterhånden, som du forsat øver dig i at have det godt med dig selv, så vil de blive svagere og svagere, og til sidst er de der ikke længere.

Få gjort op med katastrofetankerne

Tanker er bare tanker. Det lyder nemt, når jeg siger det, men det er nu fakta. Når du har været vant til at gruble og bekymre dig, og når du har haft mange aftner og nætter og dage, hvor du har tænkt på alt det, der kan gå galt, så ved du, at du har et problem med dine tanker.

Grublerier hjælper dig ikke. Angst- og katastrofetanker bliver blot større af , at du begynder at tænke på dem igen og igen. Du kan lære at lade dem sive i baggrunden. De er ikke sande. De er larm og selvpineri, og de beskytter dig ikke fra problemer, som du måske tror. Du vil ikke nødvendigvis være godt forberedt på hvad dit liv bringer dig, bare fordi du har spillet alle katastrofefilmene inde i dit hoved igen og igen. Men katastrofetanker gør dig intet godt. De får dig til at føle dig forfærdeligt tilpas, og de ødelægger dit humør. Lad dem være. Gør noget andet. Gå en tur, lyt til musik, afled dig selv.

Få gjort op med følelsen af ensomhed**

Måske føler du dig også ensom. Hvis du gør, er det vigtigt, at du begynder at række mere ud, og få skabt nogle gode og trygge relationer. Alle mennesker har brug for venner og for at være i nogle gode relationer, og der kan være tidspunkter i et liv, hvor det er svært at se hvem, det kunne være. Hvis du er i sådan en livssituation, så må du i gang med at finde og få skabt nogle venskaber og bekendtskaber, så du ikke mistrives. Hvis du savner venner eller fællesskaber, kan du f.eks. melde dig ind i en forening, dyrke en sport eller interesser, du er glad for, eller prøve en ny hobby.

* Helterollen er én af de klassiske børneroller. Læs mere i bogen ”Du er ikke alene” (link: http://kristina-hermann.dk/boeger/du-er-ikke-alene/) om børnerollerne: Heltebarnet, Syndebukkebarnet, Det glemte Barn og Klovnebarnet.