Onlinekursus: Hvem er jeg
Er du vokset op i et hjem med utryghed, fx med forældre der har misbrugsproblemer og/eller psykiske problemer, så vil dette kursus højst sandsynligt være noget for dig.
Kurset er en hjælp og støtte til at finde dig selv, så du ikke længere behøver at leve ud fra forventninger og forestillinger, som ikke føles sande. Selvbilleder og forestillinger som i sidste instans bygger på usikkerhed om dit eget værd.
Onlinekurset består af 10 lektioner, en øvelsesbog med spørgsmål, samt en guidet meditation og en guidet affirmation, som du kan bruge som supplement til dit udviklingsarbejde.
Onlinekursusformen er en meget anvendelig og fleksibel hjælp til selvudvikling, fordi du selv bestemmer, hvor længe og hvordan du vil bruge materialet. Du kan arbejde og gense lektionerne og øvelserne, så længe det er givende og brugbart for dig.
Her kan du her se et klip fra kurset, nemlig introduktionen:
Hvis du følger dette kursus, får du
- Hjælp til at blive bevidst om hvem du er, og hjælp til at lære dig selv bedre at kende
- Forståelse for hvordan personligheden dannes, og hvad du kan gøre som voksen for at færdiggøre den udvikling
- Forståelse for hvordan problemerne i misbrugsfamilien kom i vejen for din sunde personlighedsdannelse
- Præsentation af de fire børneroller, skam og forkerthedsfølelsen og ”det falske selvbillede”.
- Læring i hvordan du befrier dig fra usande selvopfattelser fra din opvækst
- Vejledning i hvordan du udvikler en kærlig relation til dig selv
Ved hjælp fra dette kursus vil du fremover kunne slippe for
- At skulle skjule dine følelser og behov af angst for at være forkert i andres øjne
- At skulle være perfekt og fejlfri
- At spille alle mulige roller som ikke er dig
- Overbevisningen om at du er forkert, og at du selv er skyld i det
- At føle en generel tomhed, meningsløshed og tristhed over dit liv
- At være styret af automatiske forsvarsmekanismer, som fjerner dig fra dine nærmeste
Her kan du høre lidt mere om onlinekurset:
Når du overvejer at købe onlineprodukter på min hjemmeside, så er det vigtigt at du ved hvordan du downloader produkterne på din computer og din mobil.
Sørg eventuelt for at gardere dig med en IT-kyndig i dit netværk, som kan være behjælpelig med at få filerne på plads.
Det er ikke muligt at få dine penge retur, når du har gennemført et køb, og er begyndt at downloade et eller flere produkter. Så når du først har taget beslutningen om at købe et eller flere onlineprodukter, så er det dit eget ansvar at få det til at fungere på dine maskiner. Grunden til det er, at der findes mange typer tablets, mobiltelefoner, computere og browsere, så kan vi ikke skrive en manual, der vil kunne dække alles behov, og vi kan ikke med garanti være behjælpelig med selve downloadprocessen.
Alle produkter er testet i forhold til at de kan downloades på både mobil, tablet og computere, men hvis du alligevel får problemer, så er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Sådan køber du i webshoppen
Når du vil købe et produkt i webshoppen, skal du udfylde formularen nedenfor. Jeg sender en faktura til dig, og så snart betalingen er gået igennem, får du produktet via WeTransfer.
849,00 kr.
Underviser på onlinekurset
Jeg hedder Kristina Hermann og er forfatter og autoriseret psykolog med egen praksis i København. Jeg holder foredrag, giver supervision og underviser på Psykoterapeutisk Institut i Århus. Jeg har siden år 2000 arbejdet med pårørende til misbrugere og afholdt og udviklet familie- og pårørendekurser, kurser for forældre og børn og voksen-barn kurser. Sideløbende med undervisning tilbyder jeg parterapi, individuel samtaleterapi og familiesamtaler. Jeg er forfatter til flere selvhjælpsbøger, hvor onlinekurser til voksne pårørende er de sidste skud på stammen.