Som barn var du nødt til at tilpasse dig dine forældres følelsesmæssige reaktioner på dig. Måske var din eneste mulighed for at få kontakt og opmærksomhed fra dem, styret af deres følelser og behov, og ikke styret af dine behov. Derfor er du er ikke opvokset med en tro på, at din tilstedeværelse var nok i sig selv, for at få kontakt og omsorg. Du kendte ikke til trygheden ved at kunne vise dine behov og følelser, men husker måske i stedet afvisninger, kritik eller ignorance, hvilket ledte til skam og usikkerhed.
Den følelsesmæssige erfaring bliver til en subtil måde at være på sammen med mennesker på, som betyder noget for dig i dag. I stedet for at vise dem hvad du ønsker og vil, så bærer du dine behov og følelser indeni, af angst for at skubbe dine nærmeste fra dig.
Du ved ikke hvad du har ret til sammen med andre. Din usikkerhed kan handle om hvorvidt dine behov og følelser er for meget eller for lidt i andres øjne. I stedet for at tjekke det ud med dem du er sammen med, så holder du for det meste det hele indeni dig selv. Også usikkerheden.
Du bryder dig ikke om andres negative følelser
Du vil måske sige at du er et menneske som ikke bryder sig om stærke følelser hos andre mennesker, fx at folk bliver vrede, skuffede eller kede af det. Derfor er du så opmærksom på ikke at vække den slags følelser i dem. Du tænker over hvad du siger og gør, for ikke at såre eller skuffe. Men det paradoksale er at du selv konstant bære de følelser inde i dig selv, og i virkeligheden hele tiden er i en tilstand af angst, skuffelse og vrede, samt en grundlæggende følelse af ensomhed, på grund af dine uopfyldte behov.
Mens du ubevidst konstant bremser dine egne følelser og behov, er du bevidst om at vise en adfærd og et ansigt ud ad til, som er venligt, hjælpsomt og behageligt for andre.
Du gør dig store anstrengelser for at være rigtig. Det gør dig anspændt og sprød, jo længere tid du er sammen med andre. For ingen må se hvem du i virkeligheden frygter at du er.
Din frygt er en fejl fra din opvækst, hvor du tog dine forældres manglende omsorg og nærvær personligt. Du troede deres fravær og utilstrækkelige forældreskab handlede om dig.
Inderst inde længes du efter at blive fundet
Der er en vej ud af mønsteret med at være ”people-pleaser”. Der er en vej ud af ensomheden. Vejen er at du går den modsatte vej end du hidtil har gjort. At du begynder at være og vise det som du dagligt hæmmer dig selv i at vise og være.
For at komme fri af mønsteret skal du i gang med at vise hvem du er. Vis dine følelser. Begynd at slippe dem løs, så du ikke forbliver isoleret og alene med alle de stærke følelser indeni. Det er gennem følelserne, udtrykket af dem, eller bare mødet med dem, at du faktisk bliver fri, og ægte forbinder dig med de mennesker du elsker.
Lær dig selv at kende og lad andre se dig. Find dig selv.
Det er selvfølgelig vigtigt at du ikke ”afslører ” alt om dig til hvem som helst. De mennesker som du forbinder dig med, må ikke være krænkende eller narcissistiske, for så eksponerer du dig selv for nye tilknytningstraumer. Vælg med omhu mennesker som du ved at du kan stole på, og beslut for dig selv, at fra nu af vil du vise dig selv. Du kan fx fortælle mere om dig selv end du plejer, fremfor kun at være den gode lytter. Du er meget smukkere og lettere at elske når du viser din sårbarhed, end når du prøver at være perfekt.