Dette blogindlæg handler om ensomhedsfølelsen. Ensomhedsfølelsen kan især opstå i juletiden, fordi du i denne tid bliver konfronteret med hvad din familie kan og ikke kan stille op til, i forhold til dine ønsker om samhørighed og glædesfyldt familiesamvær.

Julen er en følelsesmæssig fortættet tid for de fleste, der kommer fra udfordrende familieforhold. Vintermørket kan være med til at forstærke de tunge følelser. I mørket bliver velkendte følelser som ensomhed, sorg og tab mere påtrængende og svære at rive sig fri af.

Mange af disse følelser kommer igen jul efter jul.

Netop derfor tror jeg at det kan være hjælpsomt for dig, at bringe dette emne på banen. Jeg møder igen og igen mennesker fra misbrugsfamilier og andre dysfunktionelle familier, som har svært ved at forstå sig selv, og dermed også har problemer med at kunne tage vare på sig selv. Når de har det svært ender de i stedet med selvfordømmelse og med at identificere sig med problemerne.

En af de gennemgående følelser i denne tid er ensomhedsfølelsen. Ensomhedsfølelsen kan opstå i samværet med din opvækstfamilie, når du ikke oplever at blive set, forstået eller respekteret. Og/eller følelsen kan komme som en reaktion på at du heller ikke oplever at der er nogen udenfor din familie, som du rigtig kan række ud efter, og som virkelig forstår dig.

Mange voksne børn føler fx at de skal forsvare og forklare hvorfor de ikke har det godt med deres familie, eller hvorfor de ikke kan holde jul med dem. I virkeligheden er deres grænser sunde og nødvendige, men i vores kultur, hvor julen fremhæves som hjerternes fest, så er der nok noget galt med dig. Så er du nok for hård eller uempatisk eller….Det er jo din familie. Det er jo din mor og far!!!

Det kan føles som en ekstra byrde når dine grænser ikke bliver mødt med forståelse og medfølelse. Andres manglende forståelse kan lynhurtigt så en ny tvivl i dig, om dine grænser er forkerte og om du er for hård. Men det er ikke din skyld og du er ikke for hård. Den ensomhedsfølelse du kan føle er en naturlig følge af de svigt du har og er udsat for.

Ensomheden i din barndom

Du er vokset op i en familie, hvor du blev følelsesmæssigt og/eller fysisk forladt af dine forældre i lange perioder. Det skete mens du var et lille barn, og mens du var ung og usikker på alting. Dine forældres svigt skabte følelsen af ensomhed i dig. Følelsen blev til et slags personligt brændemærke. Mens du var i gang med at finde ud af hvem du er, blev ensomhedsfølelsen vævet ind i dit selvbillede. Du er kommet til at tro at der er noget med dig der gør, at folk undgår dig og ikke vælger dig som bedste ven eller kæreste.

Måske kender du stadig til følelsen af at kæmpe med dit selvbillede. Hvem du egentlig er. Det kan være til debat inden i dig, så snart du skal være i sociale sammenhænge, hvor du kan føle dig usikker. Fx når du endnu ikke ved om dem som du skal være sammen, vil kunne få dig til at føle dig ensom og forkert. Det lever som en konstant frygt i dig. Andre må ikke opdage det om dig.

Angsten for den afsløring, holder dig i kontrol, og gør at du gemmer dine inderste følelser, tanker og meninger.

Når du er bange for at være forkert, og derfor skjuler dig, så bekræfter du desværre ensomheden og skamfølelsen i dig. Din måde at beskytte dig i mod de uønskede følelser, fordrer flere af de følelser i dig. Det var sådan du måtte beskytte dig da du voksede op.

Du er helt som du skal være

Du skal i gang med at forstå at du ikke er forkert, og at det aldrig har handlet om dig, når dine forældre ikke var der tilstrækkeligt for dig.

Og du skal også vide at ensomheden er et grundvilkår for alle mennesker.

Det er normalt at alle mennesker til tider føler sig udfordrede, ulykkelige og i krise. Men alle som vokser op i misbrug er alt for ofte overladt til sig selv, og derfor vil de opleve ensomhed i lange perioder. Ensomhedsfølelsen er ikke din skyld og når du føler den, siger den ikke noget dårligt om dig.

Vær opmærksom på ikke at blande dine svære følelser sammen til en negativ fortælling om dig selv. Når du tror at det er din egen skyld, og at ensomhedsfølelsen er et tegn på at du er forkert, defekt, og uinteressant, så bliver det ekstra svært at række ud efter omsorg og hjælp.

Vejen ud af din ensomhedsfølelse fra opvæksten er ikke længere at gemme dig, men at træde frem som dig. Både når du føler dig stærk og når du føler dig sårbar.

Det ønsker jeg for dig i det nye år. At du ønsker og tør at være dig. Og at du som din egen omsorgsfulde forælder, kan sørge ekstra godt for dig selv, og tænke kærlige og medfølende tanker om dig selv, når du er forpint og når du føler dig ensom.