Mange af mine klienter søger i terapi, fordi de oplever smerte og uro over ikke at vide hvem de selv er. Der er en meget stor risiko, for at børn der vokser op i familier med forældre der drikker, vil få utilstrækkelig og fejlagtige reaktioner og spejlinger af deres personlighed under opvæksten.
Disse svigt fra forældrenes side resulterer i at barnets personlighed ikke kan dannes og udvikles i en grad, så barnet lærer sig selv at kende. I stedet vil barnet opleve nagende indre usikkerhed, tomhedsfornemmelser og oplevelsen af at være forkert og anderledes end alle andre.
Denne blog omhandler problemer omkring ikke at kende sig selv, og i stedet at komme til at spille en rolle i familien, som barnet får tildelt. Børn i misbrugsfamilier vil typisk komme til at udfylde en eller to af de fire børneroller i løbet af deres opvækst, og mange vil tro at rollen er en del af deres personlighed. Derfor vil de fleste også identificere sig med rollen som voksen.
De fire børneroller er beskrevet i min bog ”Du er ikke alene”, og jeg vil kort præsentere dem her.
De fire Børneroller:
De fire børneroller findes i de fleste familier, hvor der har været en utryg tilknytning til forældrene, og hvor du har oplevet at dine forældre altid, eller i længere perioder, havde så store problemer, at det fyldte det hele. Børnerollerne er ikke noget du selv vælger. Du får rollen tildelt.
De fire børneroller:
- Fx vil det ældste barn ofte ende med at være heltebarnet, som tidligt siger farvel til sin barndom og begynder at opføre sig voksent. Heltebarnet overtager store dele af forældreansvaret i familien.
- Syndebukkebarnet er ofte nummer to barn i søskenderækken, og det barn vil leve i skyggen af sin store søsken, og vil aldrig rigtig blive anerkendt for sine egne sejre og kvaliteter. Det barn kommer til at bære familiens skyld og bliver genstand for familiens problemer og frustrationer.
- Det glemte barn er barn nummer tre, som bliver overset og aldrig rigtig får sin plads i familien. Det er ofte et tilbagetrukket barn, som underholder sig selv, spiller eller læser meget og som ofte bliver syg.
- Det sidste barn er klovnebarnet, som kommer til at få ansvaret for familiens stemning. Familien forventer sjov og underholdning af klovnebarnet.
Selvom du vokser op med at tro at du er en af disse roller, så er ingen af disse roller nogens sande identitet. Det er vigtigt at du får indsigt i hvordan du har identificeret dig med en eller flere af disse roller og hvordan du kan komme fri af dem.
I bogen ”Du er ikke alene” viser jeg læseren, at rollerne bliver dannet fordi familien ikke fungerer sundt. Roller bliver til på grund af forældrenes lave grad af rummelighed og opmærksomhed på børnenes behov. I stedet får børnene en meget snæver og ensidig respons på deres tilstedeværelse hele vejen gennem opvæksten. På grund af forældrenes manglende evne til at sætte deres egne behov og problemer til side, så bliver børnene en del af de usunde dynamikker, hvor forældrene ikke magter at opleve deres børns adfærd og personlighed mere nuanceret. Fx bliver heltebarnet set på som en lille voksen, og det forventes af dette barn, at han/hun tage et stort ansvar. Heltebarnet bliver rost for sin dygtighed og sin klogskab, og bliver tidligt involveret i at skulle løse forældrenes problemer. Det kan både være praktiske opgaver i hjemmet, at tale og trøste forældrene hvis de har personlige problemer, og at tage et stort dagligt ansvar for de mindre søskende osv.
At vokse op uden at kende dig selv.
At vokse op i en familie, uden tilstrækkelig nysgerrighed, respekt og engagement fra de voksnes side, efterlader barnet med en gennemgående uro og smerte. For det er den voksnes nærvær, respektfulde spejling af barnet der skal til for at barnet kan etablere sit eget autentiske selvbillede. En voksen der ser dig, så du kan begynde at opdage dig selv.
Når du vokser op uden at vide hvem du er, vil manglen på dit selv konstant skabe utryghed, skam og kaotiske følelser af angst. Du vil opleve modstand og uro ved tanken om at skulle møde mennesker som kan udløse usikkerheden i dig. Et voksenliv med manglen på et stabilt selv, gør følelserne af utryghed, skam og tomhed endnu stærkere.
I perioder redder du dig selv, ved at finde strategier hvor du forsøger at leve efter andres meninger og behov. Du tilpasser dig omgivelserne og er konstant optaget af at aflæse og kopiere ”rigtig” opførsel. Men du mærker også angsten for at blive afsløret og derefter udmattelsen over hvor meget kontrol du skal have med dig selv. Kontrol med hvad du siger, hvordan du siger det, og dine forsøg på at aflæse hvordan andre oplever dig. Fremtidige sammenkomster, møder, fællesskaber og nye grupper gør dig altid anspændt og angst. Dine strategier er utilfredsstillende og udmattende, og du kommer ikke af med forkerthedsfølelsen på den måde. Du er forsat stadig angst og anspændt.
Hvad handler angsten og skammen om?
Din angst skyldes at din personlighed ikke er fuldt udviklet og integreret i dig endnu. Det skaber angst i samværet med andre, fordi du ikke ved hvad du selv står for, og hvad du vil og ikke vil. Du kan være bange for at blive forladt af andre, når de finder ud af at du ikke er den du udgiver dig for at være.
Skammen kommer når du ikke er blevet mødt med en kontinuerlig og forudsigelig kærlig opmærksomhed og respekt gennem din opvækst. Skam føles som om der er noget forkert ved dig, som gør at du ikke kan forbinde dig med andre mennesker.
Intet i disse problemer er din skyld, og de har intet med dine evner og intet med dit potentiale og værdi at gøre. Det hele skyldes tidlig og/eller tilbagevendende svigt fra dine forældre i form af manglende spejling af dine følelser og svigt i form af manglende interesse og engagement i dig og dit liv. Hver gang du blev følelsesmæssigt forladt, overset eller fejltolket, har det øget din ensomhed og din skam.
I stedet for at være dig, har du måtte leve med dine falske selvbilleder, såsom en eller flere af de fire børneroller.
Hvad gør du?
Din uro og din smerte vil fortælle dig noget. De fortæller at du ikke er det perfekte og overansvarlige Helte-barn, det udskældte og skyldige Syndebuk-barn, du er ikke et ubetydeligt Glemt-barn og du er heller ikke den der altid skal være underholdende og sjov.
Du er dig. Du skal ud af skammen og ud af alle de spil du kommer til at spille. Og du skal i gang med at forbinde dig med den du virkelig er.
Det gode ved det hele er at det aldrig er for sent, og at du altid vil kunne udvikle kontakten til din sande personlighed. Fx ved at gå i et terapiforløb, hvor din psykologs nærvær og spejling, vil kunne gøre det arbejde færdigt, som dine forældre skulle have gjort for dig. At du forbinder dig med dig selv, og slipper de gamle børneroller.