Hvis du genkender en stemme inden i dig, som kan finde på at pille dine glade følelser ned, når du spontant bliver glad, så har du højst sandsynligt tidligere oplevet at det har gjort helt vildt ondt at glæde dig til noget og at være glad. ”Ja ja…det bliver nok ikke til noget alligevel”. Eller ”Det er for godt til at være sandt”…eller ”Nu må vi se hvor længe det går”…
Din stemme indeni er en forsvarsmekanisme. Og det er en meget sørgelig forsvarsmekanisme, for du kan selv nu som voksen, stadig gå rundt og være overbevist om, at du ikke kan stole på at livet er godt, og at du ikke kan opnå det du drømmer om.
Så den bedste måde at passe på dig selv, det er forsat at holde din glæde nede, hvis den pludselig viser sig. Ubevidst kan du have en overbevisning om at det er værre at blive skuffet en gang i mellem, end at gå gennem dit liv og være følelsesmæssig neutral. For det er resultatet af dette forsvar. At du lukker ned for dine glade forventningsfulde følelser, og ikke længere giver dig selv lov til at mærke glæde, taknemmelighed og måske også kærlighed. For du er blevet bange for at miste det hele igen.
Det er en forsvarsmekanisme der stammer fra du var barn. Du havde ikke magt over hvad der blev besluttet og hvad de voksne prioriterede, hvilket har medført en stor skuffelse og afmagt hver gang noget du havde glædet dig til, blev aflyst eller løb ud i sandet.
Mange kan huske højtider, fødselsdage eller konfirmation, som har været nogle af de værste dage overhovedet. Uden at disse oplevelser blev anerkendt og repareret af de voksne i din familie, så har det på et tidspunkt været for meget for dig, at have alle de følelser i din krop. Al glæden, som var blevet bygget op, som pludselig bliver slukket og afløst af en kæmpe skuffels, frustration, vrede og sorg. For endnu engang blev det hele ødelagt. For dig. For jer alle sammen.
Og det eneste et barn så kan gøre er at stoppe med at glæde sig.
Det er forståeligt. Det er hjerteskærende. Og det er sørgeligt. Du skulle have haft de skønne oplevelser du var blevet sat i udsigt. Det er uretfærdigt!!!
Du skal have gjort op med det forsvar, for det er en dårlig og ødelæggende forsvarsmekanisme.
Det er blevet en automatreaktion når noget godt sker: Du stopper med at mærke det gode.
Mange beskriver det som teflon. Det gode får ikke lov til at rodfæste sig i dit indre, men det preller af, og du når ikke at mærke glæden, stoltheden, anerkendelsen fra andre, succes etc. Der er bare stille og tomt indeni dig.
Beslut dig for at komme af med dette mønster.
Beslut dig for at turde elske, glædes, forvente store ting, blive godt behandlet etc. Hold fast i andre menneskers kærlige omsorg for dig. Tag i mod det gode livet giver dig. Hav øje for det.
En måde du kan begynde at træne dig i at få øje på gode ting i hverdagen er at lave en taknemmelighedsliste.
Du kan samle jeg på ti ting hver dag, som du er taknemmelig for
Hver aften inden du sover kan du lave en liste på ti ting du er taknemmelig for idag. Det kan være alle mulige ting. Små og store ting. Hvis du ikke synes at du har oplevet noget, kan din taknemmelighed handler om at du lever, at din krop fungerer, at du ligger her i din seng, at der kommer en ny dag i morgen…
Når du slutter hver dag af på denne måde, så glider du ind i søvnen med fokus på oplevelser og situationer, som er værdifulde for dig. Når du falder i søvn, efter at have fokuseret på noget positivt, så forstærker og skaber du et positivt selvbillede. Når vi går fra vores vågne bevidsthedstilstand og ind i søvnens bevidsthedstilstand, så har dine tanker og følelser adgang til at lagre ny information i din underbevidsthed. Og det kan have betydning for næste dag, at du begynder at samle på de gode oplevelser, fordi du i aften igen, skal genkalde dig de ti gode ting.
Det er en virkelig virkningsfuld øvelse, og det har stor betydning at du fra nu af, tillader dig selv at slippe din glæde fri.