NB! Jeg holder ferie fra d. 10. oktober - 18. oktober

Måske er du ikke ”særlig sensitiv”…

Mange voksne børn har tænkt om sig selv, at de var særlige følsomme børn, eller at de var ”særlige sensitive” overfor andre menneskers sindsstemninger. Men det er ikke nødvendigvis sandt, at alle ”særlig sensitive”, er født sådan.

Det er dog meget mere sandsynligt at den særlige sensivitet og stærke opmærksomhed på andre menneskers følelser, stammer fra noget helt andet, nemlig fra den følelseskultur, som der har været i barndomshjemmet. En kultur, hvor forældrene har været psykisk fraværende og i en eller anden grad har haft en mangelfuld forståelse for hvordan de skulle håndtere deres børns følelser.

Det specielle i misbrugsfamilier er, at forældre overlader det følelsesmæssige ansvar til barnet. Det følelsesmæssige ansvar for barnets egne følelser, og det følelsesmæssige for andre familiemedlemmers følelser.

Når børn ikke får hjælp og omsorg når de er overvældet af svære følelser, (fx ked af det hed, vrede, jalousi, forskrækkelse og angst), så vil de være overladt til sig selv med en ekstrem ubehagelig og intens følelsesoplevelse, som de ikke selv er i stand til at komme ud af. Børn kan nemlig ikke regulere sig selv, og det er traumatiserende.

Så når du oplever dig selv som en person der altid er særlig meget på vagt i sociale sammenhænge, eller du oplever ikke at kunne beskytte dine egne følelser fra andre menneskers negative humør, og har svært ved at slippe dårlige oplevelser, kan det skyldes den manglende omsorg og hjælp i din opvækst.

Du har ikke fået hjælp til at komme ud af følelserne som barn og ung, og det kan du stadig ikke håndtere.

Som voksen kan det betyde at du i stedet forsøger at undgå en masse situationer, som kan aktivere følelser. Fx at du ikke får sagt fra, du smiler og er sød og hjælpsom, fremfor at mærke din vrede, frustration og sorg.

Så hvem er du egentlig, hvis du ikke er særlig sensitiv? Hvis det du mærker i virkeligheden er, at dine følelser ofte bliver for store, og du tit føler dig kuppet af dem, og har svært ved at komme ud af dem igen, så er det ikke en del af din identitet, men det er en del af din historie. En historie om at have været overladt til dig selv, når du allermest havde brug for dine forældres ro, kærlige opmærksomhed og hjælp.

Du er dig, og dine for store følelsesreaktioner, er tegn på at du ikke fik hjælp som barn og ung, og at du nu som voksen har brug for at søge hjælp til at regulere dig selv.

Du kan få hjælp gennem psykoterapi, til at håndtere dine følelser, så de ikke længere overtager dig. Og du kan også finde øvelser, hjælp og redskaber i bogen Du er ikke alene i kapitlet om ”De svære følelser”.

Inden du går... er du skrevet op til mit nyhedsbrev?

Modtag en gratis kropsafspænding
som lydfil.