NB! Jeg holder ferie fra d. 10. oktober - 18. oktober

Blogindlæg om at kunne sætte grænser.

Denne blog handler om nødvendigheden af at kunne beskytte dig selv, og sætte sunde grænser.

Det er sundt og helt nødvendigt at sætte grænser. Mange, som har levet i familier med utryghed og misbrug, har oplevet hvordan grænserne var utydelige og i værste fald forbudte. Som voksen kan du nu rette op på den dysfunktion, og lære at mærke og sætte dine grænser på en tydelig måde.

Hvis du ikke altid mærker når dine grænser bliver overskredet, er det her dit fokus skal være i første omgang

Men mange kender også til pludselig at opdage, at de aldrig i hele deres voksne liv, har mærket en reaktion ved andres grænseoverskridende adfærd. Årsagen kan være at du ikke er i kontakt med dig selv, når du er sammen med andre mennesker. Eller det kan handle om at du bliver konfliktsky i situationen, og bliver utilpas ved din fornemmelse af dit nej, og forsøger ikke at mærke det.

Hvis du godt kan mærke at dine grænser bliver overskredet, men ikke kan finde ud af at sige det, så er det her du skal i gang med at træne den færdighed.

At sætte sunde grænser er en færdighed, som i virkeligheden indeholder flere færdigheder, nemlig både at kunne MÆRKE dine grænser, og at kunne KOMMUNIKERE hvor din grænse går.

Kan du mærke hvor til din grænse går?

Du må prøve at undersøge hvad der forhindrer dig i at mærke det. Når du ikke mærker det i situationen, så vil du nok blive indhentet af en forsinket fornemmelse af vrede og ubehag. Måske kommer det ved at en anden gør dig opmærksom på det, eller det kommer når du ikke er sammen med nogen, og ikke behøver at holde på dig selv, eller at være optaget af andre mennesker. Når du er alene, kan der blive plads til at mærker hvad der egentlig skete.

Har det været forbudt at sætte grænser? Blev du fx kaldt egoistisk når du sagde fra? Har du familiemedlemmer, som krænkede og overskred dine grænser, uden at dine forældre greb ind? Blev eller bliver du rost for din omsorg og tålmodighed, så du tror at det er godt at du holder ud og tåler det dysfunktionelle samspil i familien? Er det dine forældre, som især er grænseoverskridende?

Mange voksne børn kender til at være alt for involveret i deres forældres problemer. De fleste kender til at en forælder ringer for at tale om sig selv, i stedet for, at ringe og lytte og spørge ind til dig og hvad der sker i dit liv. Hvis din forælder får lov til at ringe og involvere dig i alle mulige problemer og brok, uden at være opmærksom på, at du ikke er en skraldespand, eller jævnaldrende ven, eller psykolog, men søn/datter, så prøv at se, hvad det er der forhindre dig i at sige fra overfor det. Får du dårlig samvittighed, og synes du at det generelt er synd for ham/hende? Er det af medlidenhed at du giver ham/hende lov igen og igen til at misbruge din loyalitet og tid, selvom det irriterer dig? Tror du at det er dit ansvar at opmuntre og hjælpe din mor/far? Eller hvad er grunden?

Det kan godt tage tid, rigtig at turde mærke, hvad det faktisk gør ved dig, for du har vænnet dig til misbruget.

Du kan starte med at indrømme overfor dig selv, at den slags kommunikation dræner dig.

Når du ikke mærker andres grænseoverskridende adfærd, kan det handle om at du ikke er i kontakt med dig selv, når du er sammen med den person. Det kan også handle om at du bliver konfliktsky i situationen, og bliver utilpas ved din fornemmelse af dit nej, og forsøger ikke at mærke det. Det er normalt at dårlig samvittighed er en dominerende følelse. Så når du føler vrede over din forælder, kan du efterfølgende pludselig blive flov og skamfuld, og gå i rette med dig selv, fordi du opfører dig så egoistisk.

Det du skal forstå er at det ikke er sundt det som foregår. Så længe du udsætter dig for at andre, også din mor eller far, overskrider dine grænser, uden at du siger fra, så sender du hver gang et signal til dig selv om, at du ikke er så vigtig. Det holder dit selvværd nede, og får både psykiske og fysiske konsekvenser på sigt.

Ikke at kunne sætte grænser, er at være styret af frygt.

Og du er styret af frygt, ikke nødvendigvis af kærlighed eller af omsorg. Måske har du en indre fortælling om, at du gør det af omsorg for den anden. Men det er muligt at være omsorgsfuld, uden at det bliver på bekostning af dig selv. 

Se din frygt i øjnene.

Vil du forsat styres af disse ting, SOM DU ER OPDRAGET TIL AT TRO OM DIG SELV:

  • At andre ikke må blive vrede og kede af det?
  • At du ikke må skuffe folk
  • At andre ikke længere kan lide dig
  • At du virker selvoptaget og egoistisk
  • At du skaber problemer og er et besværligt menneske

Du skal øve dig i at sætte grænser

Daring to set boundaries is about having the courage to love ourselves even when we risk disappointing others 

– Brené Brown, Professor, foredragsholder, forfatter, og podcastvært

Tag dine oplevelser alvorligt, når du oplever at dine grænser bliver overtrådt.  Du skal bruge dine egne oplevelser af situationen til at guide dig. Hvis dine grænser overtrædes vil det typisk opleves som om den anden person overser dig, behandler dig som om du ikke er noget værd, ikke viser dig interesse eller ikke respekterer dig. Du vil føle dig usynlig, svigtet, misbrugt, tromlet, krænket og drænet for power etc.

Alle disse oplevelser er tydelige tegn på at det samspil du er i med en person ikke er godt, og må stoppes eller korrigeres.

Du skal øve dig i at sætte grænser

Hvis du kan mærke at dine grænser bliver overskredet, men ikke kan finde ud af at sige det, så er det her du skal i gang med at træne den færdighed.

Her er nogle forslag til hvordan du kan gå i gang med AT KOMMUNIKERE dine grænser

  1. Bliv først bevidst om hvad du ønsker der skal ske, i stedet for det som sker. FX at din mor ringer og læsser af uden at spørge eller lytte til dig. Hvis du har en realistisk forventning om at hun kan ændre adfærd, så kan du forberede dig på at sætte din grænse, ved at spørge dig selv, hvad du ønsker i stedet. Vær tydelig om, hvordan du kunne tænke dig at I taler sammen.  Så er det det du skal sige. FX ”Mor jeg vil gerne have at du lytter til mig, og spørger til mig og mit liv. Når du taler om dine problemer, bliver jeg involveret i noget, jeg ikke kan gøre noget ved, fordi jeg er din datter. Jeg er ikke din læge eller veninde.”

(Hvis du har en erfaring om at hun ikke er i stand til at ændre sig, så skal du selv sørge for at afkorte og måske ind i mellem helt undgå kontakten). Det er dit ansvar.

  1. Når du sætter en grænse, så er det vigtigt at du ikke undskylder dig. Øv dig i at sige din grænse tydeligt og værdigt. Med respekt for dig selv, uden at pakke det ind.
  2. Hold fast i din grænse, selvom du bliver mødt af forsvar, undskyldninger, benægtelse eller kritik fra den anden. Du behøver ikke at lytte alt for meget til den slags, men gentag dit budskab, og sig at du ikke ønsker at diskutere det.
  3. Øv dig i alle mulige sammenhænge. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til det. Bær over med at du i starten kan komme til at blive for vred eller komme til at forklare for meget. Alle slags færdigheder skal øves igen og igen, før vi kan dem.
  4. Du skal sætte grænser hele livet.

VÆR FORBEREDT

Når du ændrer et gammelt mønster og ikke længere vil lade andre overskride dine grænser, så vil du helt sikkert blive overmandet af dårlig samvittighed og tvivl. Du skal forsætte alligevel. Den dårlige samvittighed er ikke sand i denne sammenhæng, men den følelse som har været med til at undertrykke dig hele livet. Det er faktisk et godt tegn, når du pludselig mærker den, fordi det er tegn på at du er ved at bryde ud af at blive styret af den.

PÅ min hjemmeside vil du snart kunne finde både en meditation og en affirmation, som giver dig hjælp og støtte i processen med at sætte grænser.

Rigtig god arbejds- og træningslyst !!!

Inden du går... er du skrevet op til mit nyhedsbrev?

Modtag en gratis kropsafspænding
som lydfil.