Når du skal være alene, føler du så:

·      At du ændrer humør og energi?

·      At du ikke kan tage dig sammen?

·      At du prøver at flygte fra alene-situationer, fordi det føles ubehageligt, når du er dig selv?

·      At du kunne tænke dig at få hjælp til at have det godt i dit eget selskab?

 

Du skal vide, at det det ikke behøver at være sådan.

I dette blogindlæg vil jeg gerne:

·      Hjælpe dig med hvordan du kan få det godt med at være alene, uden at du automatisk ryger ind i følelsen af ensomhed eller ind i selvfordømmende tanker.

·      Give dig hjælp og inspiration til at tage bedre vare på dig selv, så du bliver godt selskab for dig selv.

·      Hjælpe dig med at få gjort op med de følelser og tanker som spænder ben for din selvomsorg; det kan være dårlig samvittighed: ”du burde alt muligt andet…”, at du er bange for at være egoistisk, at du ikke føler, at du fortjener at have det godt etc.

At være alene kan føles som totur

Som mange voksne børn bliver du måske grebet af panik, når partneren/venner går ud ad døren, eller når du har nogle dage uden planer, hvor du blot skal være hjemme alene. Du tænder måske for fjernsynet, skruer op for musikken og gør alt for ikke at høre på din egen indre, kritiske stemme.

For et voksent barn kan det føles som tortur at være alene, fordi barnet aldrig er blevet støttet i at få noget godt ud af forholdet til sig selv. Det er de færreste børn og unge fra familier med alkoholproblemer, som lærer at passe godt på sig selv. De har sjældent oplevet sunde grænser for hvad der er deres og hvad der er andres ansvar.  Flere har i stedet oplevet, at de er blevet kritiseret og afvist, når de har forsøgt at få forståelse, trøst eller få dækket deres behov.

Kritiske stemmer truer din trivsel, men det behøver de ikke

Kendetegnet ved mennesker, som er trygge, er, at de har det godt både alene og sammen med andre mennesker. Kendetegnet ved mange voksne børn af alkoholikere er, at de har det dårligt alene og en stor del af tiden også har det svært sammen med andre mennesker. Hvis du ikke har det godt alene, kan det være et vigtigt mål at sætte for dig selv, at du i fremtiden vil lære at være alene med dig selv uden at få det skidt.

Når du som voksent barn er alene, føler du dig måske overladt til dine egne fordømmende tanker, hvor du kritiserer dig selv eller er bekymret. Tankerne kan også være styret af den meget stærke og velkendte dårlige samvittighed, som kan handle om, at du synes, at du burde gøre det ene og det andet og det tredje. Det efterlader dig sandsynligvis med følelsen af at være utilstrækkelig og presset. (Link: læs mere om skyldfølelser, dårlig samvittighed og katastrofetanker her.) Andre gange oplever du måske, at så snart du har lidt tid alene, at du bliver overvældet af en stærk følelse af ensomhed. Og at det sker igen og igen, selvom du måske lige har været sammen med mennesker, du holder af.

Alle disse oplevelser giver god mening, da de kommer af de erfaringer, du har med dig fra din opvækst. Skyldfølelsen, ”burde”-følelsen og den dårlige samvittighed har styret dig, siden du var barn. Ligeledes har den kritiske indre stemme styret dig i mange, mange år. Som konsekvens har du altid nedprioriteret dine egne behov.

Ved at træne selvomsorg og alenetid, vil ”de stemmer” komme frem og være meget påtrængende. Lad dem det. Du kan forvente, at du vil føle skam og skyld og dårlig samvittighed, når du bryder ud af dette mønster. Stemmerne vil blande sig i din oplevelse i starten. Undlad at handle på dem. Efterhånden, som du forsat øver dig i at have det godt med dig selv, vil de blive svagere og svagere. Til sidst vil de ikke længere have magt over dine tanker.

Når du som voksen pludselig mærker dig selv, f.eks. når du er alene, er ikke noget at sige til, at du bliver konfronteret med alle disse forskellige følelser og tanker. De mønstre kan brydes, så du ikke længere sætter dine egne behov i sidste række, og du begynder at få det bedre med dig selv.

Baggrund: Negative oplevelser med at være alene

For barnet i et hjem med alkoholproblemer, ligger der ubehagelige associationer knyttet til det at være alene. For alenetiden har ofte været forbundet med at være afskåret fra andre eller at skamme sig. Dine forældre ønskede ikke, at andre skulle se virkeligheden i jeres familie, og for mange børn har det betydet, at deres hjem blev afskåret fra en verden udenfor. Skammen over ikke at være som de andre familier ligger dybt i de børn, og de tager det med sig ind i voksenlivet, hvor tiden alene vil være fyldt med fordømmende tanker og en indre kritik.

Generelt er der i din barndom blevet vendt op og ned på, hvem det er, der skal tages hensyn til og hvem, der har ansvaret for hvem. Dine forældre har ikke formået at prioritere hensynet til dig som det vigtigste og i mange tilfælde har de også overladt deres eget forældreansvar til enten dig eller dine søskende.

Måske det kan være en hjælp at skrive:

·      hvordan du huske at du havde det som barn, når du var alene?

·      Hvad lærte du i forhold til at få dine egne behov opfyldt?

·      Hvad følte du var dit ansvar i familien?

Ved at du begynder at tænke og handle anderledes, kan du ændre din nuværende situation, og du vil opleve, at du kan ændre tiden med dig selv til noget trygt og meningsfuldt, og ikke som før hvor det føltes som en isolation, du var sat i.

Det er ikke egoistisk at have alenetid, og at have det godt med at være alene med dig selv. Det er nødvendigt for at blive et helt menneske.