Jeg tager i øjeblikket ikke imod nye klienter, frem til årsskiftet.

(Går du i et forløb, er du forsat velkommen til at booke tid.) Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du ønsker at få anbefalet en anden psykolog, eller ønsker at komme på venteliste med opstart i januar.

Bekymrer du dig?

Ja, det gør du vel. Alle mennesker bekymrer sig om alt mulig forskelligt!! Det er helt almindeligt.

Og især når du er opvokset i utryghed, så vil du have en udpræget tendens til at bekymre dig. Du bekymrer dig måske i virkeligheden meget mere end du er bevidst om.

Dine bekymringer kan handle om alle mulige aktuelle uløste situationer, eller de kan omhandle tidligere uforløste situationer, eller handle om personer du har det svært med. Dine bekymringer kan også omhandle fremtiden: om hvordan noget vil gå, når nu ”det” og ”det” kan gå galt. Du kan bekymre dig om store og små ting. Hver dag.

Selvomsorg? Selvbeskyttelse?

Måske er det at du bekymrer dig så meget, en måde du forsøger at tage hånd om dig selv på? Måske føles det rigtigt at bruge din tid på at tænke alle mulige forskellige scenarier igennem, som du oplever er uløste i dit liv. Din tendens til at bekymrer dig, er måske en slags selvomsorg?

Måske tænker du ikke rigtig over det, men du bekymrer dig bare, fordi dit liv har været svært og fordi du ved at ting kan gå galt, og når de gør det, så har du været vant til selv at skulle løse det.

Bliv klar over hvad du gør, når du bekymrer dig.

I dag vil vi kigge nærmere på hvad det egentlig er vi gør ved os selv, når vi lader vores tanker være fulde af bekymringer.

Selvom du tænker at det er normalt, og du altid har bekymret dig, så er det ikke sikkert at det er godt eller nyttigt overhovedet. Derfor vil jeg invitere dig til at bruge lidt tid i dag, mens du læser dette blogindlæg, til at mærke efter, hvad dine bekymringer i virkeligheden efterlader dig med. Og jeg vil invitere dig til at tage stilling til, om du vil forsætte med at bruge dit sind og dine tanker på den måde.

Tanker skaber din virkelighed og tanker skaber følelser.

Det du tænker om en situation, vil ofte være det som afgør hvad du kommer til at tro er sandt om en situation. Når du bekymrer dig om noget, udløser dine bekymringer uro og frygt.

De fleste børn, unge og voksne fra en utryg opvækst, hypermentaliserer[1]  frem for at mentalisere. At hypermentalisere betyder at du selv tolker situationer, uden at tjekke efter om dine tolkninger er sande. Når du hypermentaliserer omkring mennesker i dit liv, tror du selv at du ved hvordan tingene hænger sammen, men ingen mennesker kan i virkeligheden udtale sig om hvad der foregår i andre menneskers indre, før du har spurgt personen selv. Når du tror at du kender sandheden, giver det også anledning til forskellige følelser og handlinger, som kan være ret problematiske efterfølgende.

Fx Når du ikke kan få fat på din kæreste, og han ikke har overholdt en aftale med dig, om at være hjemme nu, så kan en hel række af tanker og bekymringer gå i gang i dig, og alle forestillingerne om hvorfor han ikke er kommet hjem og hvorfor han ikke svare på sin telefon, vækker en masse følelser og adfærd hos dig. (Du skælder ud når han træder ind ad døren, du ringer til ham 100 gange, du tager afsted for at lede efter ham, du føler dig forrådt og er sikker på at han skjuler noget for dig, du bliver usikker på hans kærlighed til dig osv.)

Øvelse

Kigger vi rigtig efter effekten af daglige bekymringer, så skaber bekymringer altid uro og efterlader dig sårbar og svækket. Når du bekymrer dig, går du også ubevidst ud fra at du kan såres og stilles dårligere, alt efter hvad bekymringerne handler om.

Prøv et øjeblik at skriv alle de forskellige ting ned, som du har bekymret dig om siden du vågnede i morges. Skriv både store og små ting op, og skriv dernæst, bare i stikord, hvad du er bange for at der er sker/eller kan ske. Skriv gerne 5-6 ting du er bange for, ved hver bekymring.

Kan du mærke hvordan du kommer til at føle dig svag og sårbar?

Bekymringer beskytter dig ikke. De nedbryder dig.

Selvom du har været vant til at bekymre dig om alle mulige situationer, så har din hensigt ikke været negativ, men snare en måde at være forsigtig og omhyggelig på. Måske en måde at finde beskyttelse på. Men faktisk gør bekymringer det modsatte. Når du tænker på en ting som du er bange for vil gå galt, så mærker du også uroen og ubehaget når du forestiller dig det. Du bliver urolig fordi du forestiller dig at du bliver såret. Så i stedet for at beskytte dig, så bliver dine bekymringer utilsigtet en psykisk og følelsesmæssig nedbrydning af dig selv.

Du kan styre dine tanker. Du kan stoppe med at bekymre dig

Tanker er det eneste vi virkelig har magt over. Hvis du lader dig styre af dine tanker, så vil du også have et liv, hvor du kommer til at føle en masse uro og føle dig sårbar og udsat, i de fleste tilfælde helt uden grund. Det som du føler, er kun foregået i din egen fantasi. Ikke i virkeligheden.

Et alternativ er at du tager styringen over hvad du tænker. Når alle mulige frygt og bekymringstanker melder sig, kan du kalde dem ved navn; ”Det her er bare en bekymring. Jeg har ikke brug for at tænke mere på det”.

Så er det dig der styrer dine tanker. Og dermed også dig der ikke længere inviterer alle de frygtsomme, urolige, ulykkelige følelser ind.

Hvad tænker du om det?


[1] At hypermentalisere er ikke at mentalisere. Det er et svigt i din tankemåde. At mentalisere handler om at have dit og andres sind på sinde. At forstå sammenhængen mellem adfærd og det som du eller en person oplever indeni af følelser og tanker. (se bogen”Du er ikke alene” om begrebet mentalisering)

Inden du går... er du skrevet op til mit nyhedsbrev?

Modtag en gratis kropsafspænding
som lydfil.