Del 1: Dine følelser er ikke din identitet
Ubehagelige følelser er et signal til dig, om at der er noget galt. De prøver at fortælle dig, at du skal flytte dig. Det kan være mentalt i forhold til dine tanker. Eller fysisk i form af handlinger. Læs her om ubehagelige følelser, deres baggrund, årsag og hvilke konsekvenser de har for dig.
Tanker og ubehagelige følelser
Vores sind (tanker og følelser) er styret af tidlige oplevelser. Disse tanker og følelser er i 90 % tilfælde ubevidste. Det giver dig – som er vokset op i et hjem med misbrug og fraværende forældre – en særlig stor risiko for at være styret af følelser og tanker fra din opvækst. Også selvom du er voksen nu, og måske på mange måder mener, at du har brudt med din fortid.
Selvom du måske ikke længere lever med misbruget, eller har meget kontakt til dine forældre, kan særligt tre ting stadig præge dig:
1. Du har en høj tolerance for at have det skidt
2. Du har ikke har fået redskaber til selv at kunne regulere dine følelser
3. Du identificerer dig med at have det svært
1. Du har en høj tolerance for at have det skidt
Mange voksne fra hjem med misbrug oplever det som normalt, at de jævnligt har perioder, hvor de føler tomhed og meningsløshed. De føler sig nedtrykte og alene. Typisk vil mennesker, der er vokset op med trygge tilknytninger til deres forældre, reagere på ubehaget. Men mange voksne børn vil ofte ”bare acceptere”, at det er endnu en periode med smerte og tunge tanker.
Når voksne børn ikke reagerer på de følelser, skyldes det, at de ofte er opvokset med en høj tolerance i forhold til at have det skidt. Det er genkendeligt. Følelser som sorg, nedtrykthed, angst, ensomhed, ængstelse, bekymring, skamfuldhed, skyld, dårlige samvittighed, mindreværd, jalousi, vrede etc. er alle følelsestilstande, som de kender alt for godt fra tidligere.
Mange af mine klienter beretter om flere år i dårlige stemninger, samt hårde måder at blive behandlet og tiltalt på. Nogle beretter også om at tale hårdt til sig selv på, ind i mellem helt ubevidst. Andre kan huske, at det har været sådan hele barndommen og/eller ungdommen. Det er ulykkeligt at være overladt til sig selv med alle de tunge og svære følelser såsom sorg, angst etc. Når børn vokser op med forældre, som ikke tager ansvar for stemningen i hjemmet, og som ikke hjælper barnet til at regulere svære følelser, bliver barnet vant til at lide. Det bliver vant til at udholde smerte og ubehag. Således bliver det svært selv at tro, at det er muligt – og nødvendigt – selv at gøre noget ved det, når du har det skidt.
Du har lært at være i smerten og ubehaget – uden at søge hjælp til at komme ud af det.
2. Du har ikke redskaberne til at regulere dine følelser med
Dine forældre har måske drukket for at dæmpe eller regulere deres egne følelser. De har ikke været opmærksomme på dine signaler om mistrivsel. Du har derfor ikke fået hjælp som barn eller som ung til at forholde dig til og komme ud af angst, sorg- eller tabsoplevelser.
Langvarige negative følelsestilstande giver stress og former din tankegang og adfærd. Hvis dine forældre ikke har taget ansvar for og hjulpet dig med at reparere de følelser, er der stor sandsynlighed for, at du vil forvente at blive skuffet og svigtet, at få nederlag og problemer.
Når forældre er opmærksomme, forudsigelige og tilgængelige for deres børn, vil det enkelte barn gennem sin opvækst lære at håndtere egne følelser. Det sker via forældrenes måde at hjælpe barnet på, og ved at forældrene er sunde rollemodeller. Hvis et barn bliver rummet og forstået, når det f. eks. er ked af det, vil barnet automatisk opleve andre tilsvarende følelsesoplevelser på en accepterende måde. Barnet lærer, at følelserne er naturlige og forståelige. Det lærer, at det er ok at blive ked af det. Og barnet lærer, at det kan regne med trøst og støtte i det omfang, der er nødvendigt. Når forældre trøster et barn, vil barnet efterhånden lære at sige nogle af de samme ting til sig selv, og derved udvikle forskellige måder at hjælpe sig selv til at blive glad og tryg på igen.
3. Du identificerer dig med at have det svært
Når disse svigt foregår i løbet af barndommen, sætter de sig varige spor. Barndommen er grundlaget for vores dannelse af personligheden og mange af vores adfærdsmønstre. For børn som vokser op i hjem med mange negative følelser og stemninger, vil disse stemninger nemt blive en del af selvfortællingen. De bliver dermed også barnets oplevelse af sig selv. De fleste voksne fra hjem med misbrug identificerer sig med at være alvorlige, angste, bekymrede, etc.
Tænk blot på, hvordan dine forældres ansigtsudtryk ofte har været tomt eller negativt. Når et barn spejler sig i de øjne og i de udtryk, giver det barnet et indtryk af , at jeg er én, som man ikke gider at være sammen med. Jeg fremkalder vrede, irritation eller ligegyldighed.
Ubehagelige følelser er ikke din identitet
Disse ubehagelige tanker og følelser er ikke din identitet. Følelser er følelser, ikke en del af din personlighed, som mange voksne børn ellers begynder at tro pga. deres opvækst. Typiske tanker inkluderer, at du ikke har lov til at glæde dig til noget, for så bliver det ødelagt. At du er anderledes end andre. Og at du fortjener ikke bedre. Ingen af disse fortolkninger er sande. Så længe du tror på dem, vil du forsøge forsat at tåle de tilbagevendende ubehagelige følelser.
De ubehagelige følelser er ikke din identitet og heller ikke din særlige skæbne, som du igen og igen skal gennemleve. Der hviler ikke en særlig tung forudbestemmelse omkring dig og dit liv. Du er ikke særlig uheldig.
Ubehagelige følelser er et tegn til dig om, at du skal flytte dig fra en måde at tænke eller handle på, som gør dig ondt.
Læs mere i del to om hvad du selv kan gøre, når de ubehagelige tanker presser sig på.