FORMÅL, METODE OG TEORETISK STÅSTED

Mit arbejde omfatter i dag mest konsultationer i min klinik. Jeg tilbyder dog stadig supervision af faggrupper indenfor pårørende problematikker, foredrag, udviklingsgrupper for voksne børn fra alkoholfamilier mm.

Formål med min behandling af alle pårørende:

Overordnet formål med mit arbejde med pårørende fra alkoholfamilier er at reparere skaderne fra misbrugsproblemer. Når der er tale om familiebehandling eller samtaler med  børn, unge og voksne børn, så vil der være en fælles undersøgelse af i hvilken grad misbruget har præget samspillet i familien, samt fokus på at støtte barnets personlige og sociale udvikling fremadrettet.

Misbrug hos forældre mindsker barnets mulighed for personlig udvikling og ødelægger barnets tilknytning, hvilket eksistentielt set er menneskets to mest basale behov. Derudover medfører misbrug ofte traumatiske og uforudsigelige hændelser.

Problemer som skal løses for børn og unge fra familier med stof- og alkoholproblemer er følgende:

  1. Ensomhed, tabu og isolation
  2. Børn er omsorgsgivere for deres forældre
  3. Svag personlighedsudvikling, samt overudviklede overlevelsesstrategier
  4. Svag mentaliseringsevne
  5. Ubearbejdede traumer, svigt og tab
  6. Usikker tilknytningsstil

1) Isolation, tabu og ensomhed

Det er kendetegnet for familier med afhængighedsproblemer at familiemedlemmerne sjældent italesætter problemerne angående misbruget. Ofte isolerer familien sig mere og mere, og venner, bekendte falder fra. Mange børn og unge får desuden forbud mod at tale med andre uden for familien om misbruget. Børn fravælger ofte at have venner med hjem, eller bliver selv hjemme for at passe på den fulde forælder eller mindre søskende.

Forandringsmål:

  • At give viden og bryde tabuer omkring afhængighedsproblemer i familien
  • At give barnet/den unge mulighed for at deltage i et fællesskab med andre børn/unge med lignende problemer, i det omfang at jeg har grupper.
  • At give barnet/den unge trygge rammer til at tale om sin egen situation

2) Børn er omsorgsgivere for deres forældre.

Børn og unge i familier med afhængighedsproblemer agerer som omsorgsgivere både praktisk og følelsesmæssigt for deres forældre. Børnene er overinvolveret i forældrenes personlige problemer, og oplever derfor at det er nødvendigt at overtage praktisk og følelsesmæssigt ansvar, for ellers bliver problemerne ikke løst. Børn og unge fra afhængige familier udvikler angst og plages ofte af katastrofetanker og bekymringer for forældrenes problemer med helbred, økonomi mm.

Forandringsmål:

  • Give barnet sin barndom/ungdom tilbage
  • At barnet kan slippe overinvolvering og ansvar overfor sine forældre.
  • Hjælpe barnet/den unge med at ændre tvangsmæssig negative tanker om fremtiden
  • Give barnet/den unge redskaber til at opnå ro i krop og tanker
  • Hjælpe barnet til at engagere sig i sit eget liv
  • Tale med forældrene om ansvarsfordelingen i familien, og støtte en sund udvikling, hvor forældrene er forældre, og børn er børn.

3) Svag personlighedsudvikling samt udvikling af overlevelsesadfærd.

Børn og unge, som ikke er trygt tilknyttede, vil dagligt befinde sig i en tilstand af stress, sorg og usikkerhed. Når børn er stressede, udvikler de sig ikke. De befinder sig i stedet i overlevelses adfærd (kamp, flugt eller frys). ”Kamp” i denne forbindelse vil opleves når et barn fx går ind i redder-rollen og forsøger at løse eller afhjælpe problemer, som forældrene ikke selv håndterer. ”Flugt” vil kunne vise sig ved forskellig undgåelsesadfærd. Barnet lukker sine egne tanker og følelser inde i sig selv, og undgår kontakt ved fx at blive på sit eget værelse, spille computer, se film, læse overdrevet meget etc. ”Frys-reaktioner” vil opleves i forskellige situationer, hvor barnet overvældes at voldsomme hændelser og ikke kan beskytte sig selv, men går i baglås) Mange børn fra misbrugshjem kan fortælle om situationer hvor de pludselig går i stå og ikke kan overskue egne opgaver, skolegang og liv.

Forandringsmål:

  • At barnet får forståelse for misbrugets generelle konsekvenser, så familiens og barnets problemer eksternaliseres.
  • At barnet får hjælp til at komme ud af sin stress.
  • At barnet udvikler selvværd og selvtillid ved at være med voksne som er tilgængelige, responsive og positivt engagerede.
  • Styrke barnets ret til at sige til og fra.

4) Svag mentaliseringsevne.

Mentalisering er forudsætning for at forstå sig selv og andre, og derfor en direkte nødvendig evne at udvikle. Familier med afhængighedsproblemer udvikler ofte dysfunktionelle kommunikationsformer såsom dramatrekanten eller tabuisering af misbruget. Manglende opmærksomhed og italesættelser, generel benægtelse af tingenes tilstand hæmmer almindelig udvikling af kommunikation. Ofte er kommunikationen præget af bebrejdelser, skam, skyld og fejlfinding, psykisk vold og trusler. Børnene mister derved muligheden for at forstå sig selv og forstå situationer generelt. Mange børn, unge og voksne fra hjem med misbrugsproblemer kæmper med at have en usammenhængende livshistorie. Når barnet ikke kan se sammenhængen mellem familiens problemer og egne reaktioner, så vil barnet ofte ende med at opleve at det selv er skyld i problemerne.

Forandringsmål:

  • At barnet udvikler sin mentaliseringsevne i forhold til sig selv, og derved bliver tryg ved at kunne udtrykke egne følelser, tanker og behov, når det er relevant
  • At udvikle barnets mentaliseringsevne, i forhold til sine omgivelser, så det bliver mere sikker i forhold til at forstå og aflæse andre mennesker
  • At barnet udvikler tilstrækkelig tryghed til at kunne søge hjælp i fremtiden

5) Reparation af tab og traumer.

Mange børn og unge fra misbrugsfamilier er traumatiseret og tynget af ubearbejdede situationer, tab, svigt. Forældre med afhængighedsproblemer påfører ofte selv børnene de værste oplevelser, uden derefter at være i stand til at tage ansvar for hændelserne, eller at reparere på skaderne. Dette efterlader børnene med voldsomme belastende historier, som de aldring har fået talt med nogen om. Ubearbejdede traumer kan være årsag til udvikling af depression, selvskadende adfærd, misbrugsproblemer, spiseforstyrrelser, angst mm.

Forandringsmål:

  • Hjælpe barnet til at bearbejde belastende hændelser, og derved forebygge følgesygdomme.
  • Give barnets forståelse for den belastningsgrad som det har været udsat for.
  • Styrke barnet til at opbygge en positiv og omsorgsfuld kontakt til sig selv
  • Afdække om barnet er i gang med at udvikle uhensigtsmæssige strategier
  • Give barnet redskaber til at regulere svære følelser

6) Usikker tilknytning.

Usikre tilknytningemønstre viser sig enten i 1) ængstelig-ambivalente tilknytningsmønstre som viser sig i en angstfyldt og omklamrende adfærd eller 2) afvisende usikre tilknytningssmønstre, som viser sig ved at man vil klare sig selv. Børn fra misbrugshjem, er usikre på om de kan finde beskyttelse hos forældrene, og har derfor i en eller anden grad udviklet en usikker tilknytningstil. Barnets usikre tilknytningserfaringer styrer barnets adfærd når det forsøger at knytte venskaber og senere at være i parforhold. Voksne børn har i gennemsnit en højere skilsmissekvotient og brud på relationer end andre voksne. Trygge tilknytningsmønstre kan læres, og selvom man er opvokset i utryghed, er det muligt at blive tryg.

Forandringsmål:

  • Hjælpe børn til at turde stole på og knytte sig til andre
  • Give barnet en positiv oplevelse af at være en del af et fællesskab
  • Hjælpe barnet til at søge hjælp og støtte, når det er nødvendigt
  • Hjælpe barnet til at kunne bevare oplevelsen af at være sig selv, sammen med andre

Metoder:

Mit metodiske udgangspunkt er anerkendende, systemisk, helhedsorienteret og løsningsfokuseret. Misbrug ødelægger relationer og opløser sammenhængskraften i familien og ødelægger tilknytningen. Derfor er min tilgang dybt funderet i tilknytningsteorien, og den  mentaliseringsfokuseret forståelse. Desuden trækker jeg altid på min praktiske og teoretiske viden om afhængighed og pårørendeproblematikker til afhængighed. Viden om afhængighedens påvirkning samt den anerkendende, systemiske, helheds- og løsningsorienterede tilgange er indlejret i alle mine overvejelser, øvelser og samtaler.  Min tilgang er gennemarbejdet, udviklet, afprøvet og tilpasset gennem mange år, hvilket sikrer at tilgangene er velegnet til den enkelte jeg sidder overfor.

Hvorfor disse metodiske tilgange?

Anerkendende nærvær er grundlaget for al udvikling, psykologisk som hjernemæssigt – fra fødslen til det modne voksne menneske. Den anerkendende tilgang til barnet har flere vigtige funktioner. Anerkendelse er stressregulerende. Når et barn er stresset og dis-reguleret, hjælper den anerkendende kontakt barnet til at føle sig forstået, og at alle dets reaktioner giver god mening. Således kan barnet skabe mening i oplevelserne og neddæmpe sin angst. Anerkendelse fra behandlere og andre børn og unge i grupperne hjælper barnet til at forstå den belastning det har været ude for, samt at få repareret svigt, tab og uretfærdig behandling. Anerkendende nærvær angår først og fremmest alle behandlers tilgang og væremåde gennem hele programmet. Derudover støttes og inspireres forældrene til de børn og unge som er i programmet, til at udvikle deres evne til anerkendende nærvær. Anerkendende tilgang til arbejdet med børn af alkoholikere udvikler barnets mentaliseringsevne.

Mentalisering betyder at have sindet på sinde. Med andre ord at udvikle forståelse for egne tanker, følelser og reaktioner, samt udvikle forståelse for andre. Børn af forældre med misbrug er ofte blevet svigtet i forhold til at udvikle mentaliseringsevnen. Mentalisering er forudsætning for at kunne være i tilfredsstillende relationer. Derfor er de gennemgående øvelser i programmet en støtte til barnet om at finde ord og sammenhæng mellem tanker, følelser og oplevelser. Tabu og benægtelse brydes.

Tilknytningsteorien forklarer barnets reaktioner på omsorgssvigt og anviser fokuspunkter til reparation af de skader misbrugsproblemer kan have forvoldt. Tilknytningsteorien giver en forståelse af barnet som afhængig af de voksne der omgiver dem, og at barnet som udgangspunkt fra fødslen ønsker tilknytning og positiv kontakt til sine omsorgspersoner. Behandlerne er rollemodeller for barnet og for barnets forældre. For at give et barn tryghed skal det opleve en høj grad af tilgængelighed, respons, positivt engagement, opmærksomhed og forudsigelighed fra den voksne.

I al arbejde med familier og pårørende til misbruger, har det vist sig både gennem praktisk erfaring, samt med underbygning af undersøgelser, at den systemiske tilgang til problemerne med misbrug, giver rigtig god mening. Meget forskning viser en tydelig sammenhæng mellem udvikling af misbrug, samt helt typiske reaktionsmønstre blandt familiemedlemmer fx medafhængighed. Der er omfattende dokumentation for at hele familien påvirkes og ændrer adfærd.  Mest katastrofalt ændres familiens problemløsningsadfærd og bliver problembevarende, uden familien selv er klar over det. Ved en systemisk tilgang i behandlingen, kan familien lære at tage mere vare på sig selv, og overlade konsekvenserne for misbruget til den afhængige, hvilket fremmer helbredelse, og mindsker risiko for tilbagefald.

Løsningsfokuseret metode, støtter barnet i at bryde ud af uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier, og anviser nye mulige handlinger og tanker. Den løsningsorienterede tilgang har stor effekt også indenfor misbrugsbehandlingen.

Den helhedsorienterede tilgang beriger behandlingen ved at være åben og fleksibel i forhold til at møde barnet netop der hvor det er, og kunne tage vare på dets særlige behov. Børn fra samme familie kan komme med hvert sit behov. Den helhedsorienterede tilgang gør det er muligt at inddrage  fokuspunkter og redskaber for netop den hjælp den enkelte har brug for. Misbrug påvirker et familieliv og dermed alle individer på mange forskellige områder. Behandlingen skal derfor kunne rumme og tilbyde en forståelse af sammenhæng og hjælp med udgangspunkt i den enkeltes livssituation. En helhedsorienteret tilgang fokuserer både på barnets problemer og ressourcer.

Om Grupper:

Børnegrupper
Formålet med gruppen er at skabe et trygt rum for barnet – et sted, hvor det er i orden at være mig. Barnets familie er gået i stykker, og verden er i større eller mindre grad blevet uforudsigelig. I gruppen er der struktur, forudsigelighed, fortrolighed og nærvær, børnene kender efterhånden både hinanden og de voksne med en helende effekt til følge for barnet.
I gruppen møder børnene voksne, der opleves som troværdige og de samme fra gang til gang.

Alle gruppegange følger den samme struktur, med faste ritualer. Dette skaber genkendelse, ejerskab og tryghed for børnene. I børnegruppen anvendes fx smiley figurer, som hvert barn skal vælge fra gang til gang, og sætte på sin trøje. Figurerne er udgangspunkt for øvelser i at mærke og tale om hvordan jeg har det, og måske også efterhånden at reflektere over hvorfor jeg har det sådan lige nu. Der vil være skiftende temaer, lege, aktiviteter, men alle med det formål at hjælpe barnet til at forstå sin egen livssituation, og få et rum til at tale om oplevelser, følelser og tanker.

Det gøres klart for barnet at alle har tavshedspligt, og at gruppelederne sammen med barnet /børnene aftaler hvilke oplysninger, øvelser/tegninger det vil være ok at vise forældre. Vi er optaget af at skabe en forbindelse mellem barnets frirum og barnets øvrige verden. Vi er også optaget af at styrke barnets forældre i at se barnets behov, samtidig med at overholde aftalen om fortrolighed med barnet.

Temaer der arbejdes med i børnegruppen er fx;  Hvad er alkoholmisbrug? Hvem bliver misbruger, og hvordan kommer misbrug til at påvirke hele familien. Hvordan har det påvirket dig? Hvad gør vi ved svære følelser. Venskaber – at være en god ven. Hvad er mine problemer og hvad er mine forældres problemer?, om at have hemmeligheder og føle sig alene og anderledes. Hvordan kan jeg stoppe bekymringer og katastrofetanker? Hvem kan jeg søge hjælp hos? Livstræet – Min historie. Hvad er jeg god til? Hvad gør mig glad?…etc.

Forældrene eller andre voksne netværkspersoner inddrages i form i forbindelse med en midtvejssamtale og en afsluttende samtale. Ved den sidste samtale vil terapeuten også have et bud på, hvilken eventuel opfølgende indsats, barnet vil kunne have glæde af.

Børnegrupperne er faste grupper med løbende indskrivning, der kører 42 uger om året. Det giver mulighed for at tilbyde netop det antal uger i gruppen, det enkelte barn har behov for. Som udgangspunkt er der regnet med forløb på 10 uger, men det kan være både længere eller kortere tid, beroende på en individuel vurdering. Den løbende indskrivning er valgt, så barnet hurtigst muligt efter forsamtalen påbegynde et tilbud.
I de uger, hvor gruppen ikke kører (4 uger i sommerperioden, 1 uge i efteråret, 2 uger til jul, 1 uge i vinterperioden og 2 uger henover foråret), vil der være en hotline, som børnene kan komme i kontakt med fra kl. 8 til kl. 22.

Børn-og forældrekursus:

Et weekend-kursus for børn og en voksen forælder eller anden omsorgsperson.

Børn og forældre er både sammen og adskilte på weekendkurset.

På Børn og forældrekursus møder børnene andre børn med de samme problemer, hvad der som regel er en stor lettelse for børnene. Den ensomhed, mange børn føler, bliver brudt, når de møder andre i samme situation. Endvidere har Børn og forældrekursus til formål at give barnet en viden om sygdommen alkoholisme og dens påvirkning på hele familien.

Dette understøttes af undervisning, øvelser, lege og varmt samvær. Børn på Børn og forældrekursus oplever at kunne more sig og være ærlige; uden at skulle have dårlig samvittighed.

Børn og forældrekursus rundes af med en samtale mellem familieterapeuten, barnet og den deltagende forælder. Under samtalen vil der være fokus på, hvad barnet selv har lyst til at fortælle. Intentionen er, at den voksne støtter op om det videre forløb og hjælper barnet til fortsat at passe på sig selv.

Aktiviteterne for børnene kan stå hver for sig eller kan kombineres afhængig af det enkelte barns behov og efter en faglig vurdering af de terapeuter, der har med barnet at gøre, ligesom enhver indsats kan tilbydes mere end én gang.

Gruppe for Teenagere mellem 13 og 17 år

Aktiviteterne tilbydes teenagere i den nævnte aldersgruppe, uanset om forælderen/forældrene samtidig er i misbrugsbehandling, og uanset om forældrene har kontakt med teenageren eller ej.

Som udgangspunkt vil begge eller en af forældrene eller en anden voksen netværksperson blive inviteret til at medvirke i samtalen. Det skal dog også være muligt for teenageren at komme til samtalen alene. I tilfælde af, at den unge kommer alene, skal denne informeres om, at forældrene eller en anden voksen netværksperson orienteres, hvis der påbegyndes et forløb i h.h.t. lovgivningen om informeret samtykke.

  • Samtalen foregår primært med teenageren alene med henblik på at afdække hans/hendes behov for støtte og indsats
  • Hvis en forælder/forældrene eller en voksen netværksperson medvirker, deltager den/de  sammen med teenageren under en del af forsamtalen
  • Samtalen skal munde ud i det tilbud til teenageren, som lige nu dækker hans/hendes behov bedst

Teenagegrupper

Teenagegruppen har fokus på den unges behov og den unges erfaringer. Gruppen skal  give den unge mulighed for at blive mødt og forstået i forhold til de belastninger han/hun har været igennem, og derudover have et fremadrettet perspektiv med vægt på en langsigtet positiv udvikling. Gruppen skal være med til at sikre, at deltagerne erhverver sig nogle mestringsredskaber, som gør dem bedre til at klare livets udfordringer.

Temaer i gruppen vil blandt andre være: hvordan får jeg et bedre selvværd, hvordan styrker jeg min selvtillid, Forståelse for mine egne følelser og reaktioner, og hvordan jeg bliver god til at berolige mig selv på en hensigtsmæssig måde, hjælp til at sætte grænser, hjælp til at håndtere og erkende den belastning misbruget har forårsaget. Viden om hvem der udvikler misbrug, og hvordan kan jeg passe på mig selv i den danske ungdoms-alkoholkultur. Desuden skal deltagerne tilegne sig en basal viden om og forståelse for afhængighed og den måde, afhængighed påvirker hele familien på.

Forældrene eller andre voksne netværkspersoner vil blive inviteret til en afsluttende samtale.

Teenagegrupperne er faste grupper med løbende indskrivning, der kører 42 uger om året. Det giver mulighed for at tilbyde netop det antal uger i gruppen, den enkelte teenager har behov for. Som udgangspunkt er der regnet med forløb på 10 uger, men det kan være både længere eller kortere tid, beroende på en individuel vurdering. Den løbende indskrivning er valgt, så teenageren hurtigst muligt efter forsamtalen påbegynde et tilbud.

I de uger, hvor gruppen ikke kører (4 uger i sommerperioden, 1 uge i efteråret, 2 uger til jul, 1 uge i vinterperioden og 2 uger henover foråret), vil der være en hotline, som teenagerne kan komme i kontakt med fra kl. 8 til kl. 22.

Voksen-barn grupper

Voksen-barn gruppen har fokus på den unges behov og den unges erfaringer. Gruppen skal tilbyde et rum til at få repareret og talt om de belastninger som tynger den unge voksne. Derudover vil temaerne og interventionen også have et fremadrettet perspektiv med vægt på en langsigtet positiv udvikling. Gruppen skal være med til at sikre, at deltagerne erhverver sig nogle mestringsredskaber, som gør dem bedre til at klare livets udfordringer i bred forstand. Der er fokus på personlig udvikling og på styrkelse af den enkelte deltagers sociale kompetencer i forhold til relationer og i forhold til arbejde/uddannelse.

Typiske temaer i voksen-barn gruppen er;  nærhed og parforhold, angst for at få det for godt, hvordan opbygger jeg selvværd og selvtillid, hvordan stopper jeg min indre kritikerstemme, medafhængighed – hvordan bryder jeg ud af de mønstre, hvordan forholder jeg mig til min opvækstfamilie samtidig med at passe på mig selv, traumebehandling og hvordan du via kropsøvelser selv kan regulere dit nervesystem, mindfullness, om at føle sig anderledes etc. Desuden skal deltagerne tilegne sig en basal viden om og forståelse for afhængighed og den måde, afhængighed påvirker hele familien på.

Voksen-barn grupperne er faste grupper med løbende indskrivning, der kører 42 uger om året. Det giver mulighed for at tilbyde netop det antal uger i gruppen, den enkelte unge har behov for. Som udgangspunkt er der regnet med forløb på 10 uger, men det kan være både længere eller kortere tid, beroende på en individuel vurdering. Den løbende indskrivning er valgt, så den unge hurtigst muligt efter forsamtalen påbegynde et tilbud.